Refleksion over arbejdsprocessen

Gruppearbejdet

For vores vedkommende, har der både været gode og dårlige sider ved at være i en stor gruppe. På den ene side har det til tider været svært at samle hele gruppen til vores møder, men på den anden har vi altid været nok til at holde arbejdsprocessen kørende. Der har været rigtig mange forskellige inputs undervejs, men meget af arbejde er blevet arrangeret efter hvor meget tid vi vurderede at have til rådighed.   

Temaet

Det har været rigtig spændende at arbejde med emnet sorg, og i processen har vi lært, at der er så utrolig mange nuancer. Sorg og de forskellige reaktioner den bringer med sig, kan varierer meget fra person til person. Når man skal være åben og skal møde andre mennesker med sorg, kan man ikke undgå at være farvet af sine egne erfaringer, dog kan det at være bevidst om sine egne erfaringer, give muligheden for at forholde sig mere objektivt og nuanceret.

Sorg er noget naturligt forekommende, som de fleste skal igennem, derfor vil man uden tvivl støde på før eller siden i den pædagogiske praksis og det er et tungt emne at håndtere. Derfor er vi glade for den indsigt vi har opnået omkring emnet, så vi er bedre rustet når vi møder sorgramte i det pædagogiske arbejde.

Produktet

I processen med arbejde på vores produkt, har vi lært at man skal være tidligt ude, hvis man vil anskaffe sig de ”gode” materialer. Efter vi måtte erkende at vi ikke ville kunne nå at skaffe en rigtig bog til produktet, besluttede vi os for at gøre det næstbedste og anskaffe os en scrapbook. Vi har været heldige at have en dygtig illustrator i vores midte og det har i den grad bragt liv i vores bogs fortælling, som der stadig rettes til løbende.  

Sofie

Der har været interessant at arbejde på vores blog igennem en fiktiv person, der vælger at formidle emnet sorg til en målgruppe. Det har gjort at vi i den grad har skulle tænke udenfor os selv, og har i perioder været udfordrende fordi vi har været mange til at samarbejde om en fiktiv person. Vi udviklede en tidslinje til Sofie om hendes proces, hvor sorgen ramte hende og frem til hun besluttede at skrive en børnebog, som led i hendes uddannelsesforløb. Den har fungeret som inspiration til vores produkt og skabt et godt overblik for gruppen i forhold til karakteren Sofie. Vi næsten nedtrykte over at skulle tage afsked med Sofie, som efterhånden har fundet sin plads i vores hjerter.

Forløbet   

Samlet set har forløbet været spændende og anderledes at arbejde med den pædagogiske produktion. Det har været interessant at skulle tænke i medier og i forhold til målgrupper og virkemidler. Vi ville gerne have ønsket at forløbet havde været en længere, så vi kunne have arbejdet mere i dybden og fokuseret på flere detaljer både i forhold til Sofie og vores produkt.   

Børns sorg

Sorgen er en tilstand som vi alle vil komme til at opleve, på et eller andet tidspunkt i vores liv. Jeg husker stadigvæk følelsen af smerte og tomhed ved at miste min far, og følelsen af at gå inde i en osteklokke og se ud på en helt forandret verden. og alle de hjælpsomme voksne som i den bedste mening valgte at lade være med at snakke om min fars død, som gjorde det tabubelagt og skabte frustration i mit barne- sind, da det der ved ikke blev legalt at udtrykke mine følelser.

Citat fra børns vilkår: ”Sorg tager tid, børns sorgproces er på mange måder sejere og længere end voksnes. Fordi barnet på hvert nyt udviklingstrin oplever og forstår tabet på en ny måde. Børns sorg er ikke forbigående, men der imod et livsvilkår som vil følge dem resten af livet. Da barnet i forskellige livssituationer vil opleve savnet meget stærkt i forbindelse med fødselsdage, højtider, sidste skole dag m.m.”

Vi skal som pædagogisk personale være opmærkesomme og gode til at være der for barnet og give plads og rum til at sørge, bearbejde, og forstå tabet hver gang der opstår en situation hvor mor eller far ikke kan være deltagende. Dog ikke så det bliver til ren dyrkelse.

Måder børn kan reagere på i forbindelse med sorg:

·        Angst.

·        Mareridt.

·        Søvnproblemer.

·        Tristhed.

·        Længsel og savn.

·        Vrede.

·       Opmærksomhedskrævende adfærd.

·        Skam.

·       Skyld.

·        Selvbebrejdelse.

·        Skoleproblemer.

·        Fysiske gener.

·        Aggressiv adfærd.

·   Social tilbagetrækning.

Børn kan også reagere på andre måder:

·        Bide, slå og sparke.

·        Være bange, utryg ved mørke, eller for at være hjemmefra.

·        Pylret.

·        Spiseproblemer.

·        Ondt i maven.

·        Tab af koncentration.

Vær opmærksom hvis barnet:

•         Er overdrevet føjelig.
•         At isolerer sig.
•         Pjækker fra skole.
•         Adfærdsproblemer.
•         % Leg.
•         Overdrevet ængsteligt eller pessimistisk.

Forskning viser viser, at unge, der har mistet en forælder, er i en risikogruppe.

60 % af de unge klarer sig ved netværkets hjælp.

30 % har brug for begrænset hjælp.

10 % har brug for massiv, intensiv støtte for ikke at udvikle

depression, angst, selvdestruktiv adfærd m.m.

Det skønnes at omtrent 56.000 unge mellem 16 og 28 år har mistet en

eller begge forældre

Ud af det 56.000 anslås det at

17.000 unge skønnes at have brug for begrænset hjælp

og 5.600 har brug for længerevarende psykologisk behandling.

De æstetiske læreprocesser og det legende element

I processen med at skrive min bog, har jeg reflekteret over de æstetiske læreprocesser og hvordan det legende element kan implementeres. Det æstetiske udtryk kan blandt andet, skabes ved brug af forskelige medier. De indtryk vi får gennem verden, bearbejder vi og skaber et æstetisk udtryk ud af.

Det legende element er ikke en del af min pædagogiske produktion, da jeg jo er i gang med at skrive en bog. Men hvis jeg går ind og ser på hvilke muligheder, der er for hvordan bogen også kunne anvendes i legerelaterede situationer. Så ville jeg nok vende mig mod legen og det dramatiske udtryk gennem litteraturen.

Anvendelse i praksis

Man kunne begynde et forløb, hvor man starter med at læse bog og derfra videreudvikler det til dramatisk leg. I forbindelse med dette er det vigtig at have gjort sig nogle tanker og overvejelser, i forbindelse med ens målgruppe 4-8 år, hvor er temaet er at tabet af et familiemedlem. 

Overvejelser som:

o   Hvilke roller er der i bogen?

o   Skal børene lege rollen eller skal det forgå gennem en sokkedukke/hånddukke?

o   Hvad er indholdet og hvilke materialer skal der anvendes?

o   Og hvad er målet?

Målene i sådan et forløb kunne være;

·         At give børnene muligheden for at tilegne sig bogens indhold igennem dramatisk leg.  

·         At udvikle evne til samarbejde, samt skabe et trygt forum, hvor man kan snakke om svære emner.

·         At lærer børnene at genkende og udtrykke deres følelser på en konstruktiv måde.

·         At skabe muligheden for at lade børnene styrke deres fantasi.

Det er vigtigt at man som pædagogisk personale går i dialog med sine kollegaer og reflekterer over hvad der vil fungere godt i forhold til den pågældende børnegruppe.

Pædagogens rolle i et læringsrum

Som pædagog kan man rent metaforisk indtage forskellige positioner i forhold børn i et læringsrum.  Bergstein og Poulsen beskriver tre former for læringsrum, der kan vælges ud efter hvilket didaktiske overvejelser man har gjort sig i forhold til en given undervisningssituation.

Efter barnet

Pædagogen giver plads til spontan leg og naturoplevelser, og træder først frem hvis børnene stiller spørgsmål eller har brug for værktøj eller materialer. 

Her er det barnets interesser der afgør både indhold og form i læringsrummet.

Foran barnet

Ved at tegne og fortælle eller sætte aktiviteter og lege igang, bevæger pædagogen sig foran barnet. I placeringen foran barnet, er undervisningens indhold og form udvalgt af pædagogen og børnene har altså ikke nogen åbenlys indflydelse på undervisningen.

Ved siden af

Flytter pædagogen sig hen ved siden af barnet, indledes der et samarbejde med barnet om formen og indholdet i undervisningen. Pædagogen oplever nu sammen med barnet, man kan sige det er som at finde en god balancegang mellem at gå foran og bagved.

Pædagogens placering i forhold til produktet

Når man skaber et produkt, så udvælges formen på det ofte efter, hvad man vurdere der mest effektivt vil formidle, et særligt indhold til den valgte målgruppe. Derfor er man som afsenderen placeret foran barnet.

Hvis produktet er en børnebog, så har pædagogen der læser bogen op, muligheden for at skifte mellem to placeringer i læringsrummet, foran og ved siden af.

Hvis pædagogen udvælger særlige dele af bogen, at snakke med barnet om under læsningen eller bagefter, er placeringen foran.

Men hvis pædagogen både udvælger, men også giver plads til at følge barnets interesse under læsningen, så kan man sige at pædagogen bevæger sig ved siden af barnet.

Børn, unge og sorg

Hvis man søger efter sorg på google, finder man et link til en organisation der tilbyder gratis vejledning til børn og unge, der lever med alvorligt kronisk syge forældre eller har mistet en søskende eller forældre.

De tilbyder gruppeterapi, samt individuel terapi og har afdeling i København, Århus og Odense.

Jeg fandt frem til at Børn, Unge og Sorg arbejder efter en model kaldet to-spors-modellen, som er udviklet af to hollandske psykologiprofessorer Margaret Stroebe og Henk Schut.

To-Spors-Modellen

Modellen er skabt for at vise hvordan efterladte bearbejder tabet af et familiemedlem.

Det ”tabsorienterede” spor er bearbejdelser af følelser og tanker der er direkte relateret til tabet. Savnet, uretfærdigheden og meningsløsheden.

Det andet af de to spor, det ”genopbygningsorienterede”, handler om at finde sig tilrette i en tilværelse uden den afdøde pårørerende. At skabe sig en ny identitet som ”fader- eller moderløs”, at yde omsorg for den efterladte forældre, håndtering af bekymringer for søskende.

At bevare kontakten

En af elementerne ved modellen er at slippe/fortsætte/omforme forholdet til den døde. Ny forskning viser at mange efterladte kan have en fungerende hverdag, samtidig med at de stadig har et stærkt bånd til den døde. Igennem arbejdet med sorgen, ændres relationen til den døde, fra at foregå på et virkeligt og et forestillet plan, til en relation der alene foregår på et forestillet plan.

Flere har brug for at have pårørende med sig videre i deres liv, samt et behov for at tale med deres nærmeste om den døde. Nogle bevarer den kontakten, ved f.eks. at konsultere den døde når der skal træffes beslutninger, andre har den døde med sig som en ånd.

Sorg tager tid

Der er mange opgaver der skal håndteres i en sorgproces og det kan være svært at vide præcis hvor lang tid sådan et forløb vil varer, men typisk siger man at der minimum vil gå et år, men som ofte går der længere tid.

Da sorgprocessen ofte tager længere tid end den pårørendes omgivelser forventer, kan det risikere at give den unge en følelse af at andre ikke forstår dem, at der er noget galt med dem og at de ikke fortsat bør belemre deres familie eller nære pårørende med hvad de føler. 

________________________________________________

Jeg er glad for at se, at hjælpen ikke behøver være mere en et klik væk.

Jeg kunne ikke lade vær med at ligge mærke til, at organisationen typisk først tilbyder hjælp 4-6 måneder efter dødfaldet er sket. Det er noget de gør fordi man mener, at det først rigtigt går op for den unge, at den døde ikke kommer tilbage efter et halvt års tid. Så dér er behovet for hjælp størst.

Jeg husker, at det først gik, sådan rigtig op for mig, at min far var borte måneder efter han var sovet ind. Tiden op til husker jeg ikke så meget. Jeg tror jeg var i en tilstand af chok, selvom jeg godt længe havde vidst han var syg.

I min historien om Kaya, vil fokus være på det "tabsorienterede" arbejde, Det at bearbejde de svære følelserne, ved at få sat ord på. Og at slippe af med følelsen af ensomhed.

Bare en lille en...

I dag har jeg gennemarbejdet det første udkast til historien om Kaya kanin. Jeg har rettet et par småfejl og forsøgt at holde sproget på et plan der henvender sig målgruppen på de 4-8 år. Jeg vurderer at hvis sproget bliver for "sødt", så kan det være, at den 7-8 årige mister interessen. Det er nok stadig bedst at bløde kanterne lidt undervejs, ad hensyn til emnet. Det er lige med at finde den helt rette balance. Det er spændende at se hvordan der langsomt kommer liv i historien. :)

Godt i gang med illustrationer og tekstskrivning

Jeg har været i gang i nogle timer med tegninger, her er der to af dem. Det er rart at få sat 'ansigt' på historien, for så bliver det nemmere hen ad vejen, og kommer til at gå hurtigere.
De her billeder er nogle af de første der kommer i bogen.
Jeg har skrevet et udkast til historien, og derfor kunne jeg endelig komme i gang med billederne.
Der kommer til at ske mange ændringer og processer i teksten.

Et par vigtige ting jeg skal huske at fortælle:
Jeg kan ikke nå at lave den til en rigtige bog til når projektet skal være færdigt... Da det kommer til at tage for lang tid, desværre. Men jeg vil lave den som en scrapbook til at starte med. Efter projektet vil jeg gerne sende det ind til et firma, så den kan blive trykket og lavet som en rigtig bog. Og så må jeg se om jeg vil prøve at få den udgivet, nu må vi se.