Børns sorg

Sorgen er en tilstand som vi alle vil komme til at opleve, på et eller andet tidspunkt i vores liv. Jeg husker stadigvæk følelsen af smerte og tomhed ved at miste min far, og følelsen af at gå inde i en osteklokke og se ud på en helt forandret verden. og alle de hjælpsomme voksne som i den bedste mening valgte at lade være med at snakke om min fars død, som gjorde det tabubelagt og skabte frustration i mit barne- sind, da det der ved ikke blev legalt at udtrykke mine følelser.

Citat fra børns vilkår: ”Sorg tager tid, børns sorgproces er på mange måder sejere og længere end voksnes. Fordi barnet på hvert nyt udviklingstrin oplever og forstår tabet på en ny måde. Børns sorg er ikke forbigående, men der imod et livsvilkår som vil følge dem resten af livet. Da barnet i forskellige livssituationer vil opleve savnet meget stærkt i forbindelse med fødselsdage, højtider, sidste skole dag m.m.”

Vi skal som pædagogisk personale være opmærkesomme og gode til at være der for barnet og give plads og rum til at sørge, bearbejde, og forstå tabet hver gang der opstår en situation hvor mor eller far ikke kan være deltagende. Dog ikke så det bliver til ren dyrkelse.

Måder børn kan reagere på i forbindelse med sorg:

·        Angst.

·        Mareridt.

·        Søvnproblemer.

·        Tristhed.

·        Længsel og savn.

·        Vrede.

·       Opmærksomhedskrævende adfærd.

·        Skam.

·       Skyld.

·        Selvbebrejdelse.

·        Skoleproblemer.

·        Fysiske gener.

·        Aggressiv adfærd.

·   Social tilbagetrækning.

Børn kan også reagere på andre måder:

·        Bide, slå og sparke.

·        Være bange, utryg ved mørke, eller for at være hjemmefra.

·        Pylret.

·        Spiseproblemer.

·        Ondt i maven.

·        Tab af koncentration.

Vær opmærksom hvis barnet:

•         Er overdrevet føjelig.
•         At isolerer sig.
•         Pjækker fra skole.
•         Adfærdsproblemer.
•         % Leg.
•         Overdrevet ængsteligt eller pessimistisk.

Forskning viser viser, at unge, der har mistet en forælder, er i en risikogruppe.

60 % af de unge klarer sig ved netværkets hjælp.

30 % har brug for begrænset hjælp.

10 % har brug for massiv, intensiv støtte for ikke at udvikle

depression, angst, selvdestruktiv adfærd m.m.

Det skønnes at omtrent 56.000 unge mellem 16 og 28 år har mistet en

eller begge forældre

Ud af det 56.000 anslås det at

17.000 unge skønnes at have brug for begrænset hjælp

og 5.600 har brug for længerevarende psykologisk behandling.