Børn, unge og sorg

Hvis man søger efter sorg på google, finder man et link til en organisation der tilbyder gratis vejledning til børn og unge, der lever med alvorligt kronisk syge forældre eller har mistet en søskende eller forældre.

De tilbyder gruppeterapi, samt individuel terapi og har afdeling i København, Århus og Odense.

Jeg fandt frem til at Børn, Unge og Sorg arbejder efter en model kaldet to-spors-modellen, som er udviklet af to hollandske psykologiprofessorer Margaret Stroebe og Henk Schut.

To-Spors-Modellen

Modellen er skabt for at vise hvordan efterladte bearbejder tabet af et familiemedlem.

Det ”tabsorienterede” spor er bearbejdelser af følelser og tanker der er direkte relateret til tabet. Savnet, uretfærdigheden og meningsløsheden.

Det andet af de to spor, det ”genopbygningsorienterede”, handler om at finde sig tilrette i en tilværelse uden den afdøde pårørerende. At skabe sig en ny identitet som ”fader- eller moderløs”, at yde omsorg for den efterladte forældre, håndtering af bekymringer for søskende.

At bevare kontakten

En af elementerne ved modellen er at slippe/fortsætte/omforme forholdet til den døde. Ny forskning viser at mange efterladte kan have en fungerende hverdag, samtidig med at de stadig har et stærkt bånd til den døde. Igennem arbejdet med sorgen, ændres relationen til den døde, fra at foregå på et virkeligt og et forestillet plan, til en relation der alene foregår på et forestillet plan.

Flere har brug for at have pårørende med sig videre i deres liv, samt et behov for at tale med deres nærmeste om den døde. Nogle bevarer den kontakten, ved f.eks. at konsultere den døde når der skal træffes beslutninger, andre har den døde med sig som en ånd.

Sorg tager tid

Der er mange opgaver der skal håndteres i en sorgproces og det kan være svært at vide præcis hvor lang tid sådan et forløb vil varer, men typisk siger man at der minimum vil gå et år, men som ofte går der længere tid.

Da sorgprocessen ofte tager længere tid end den pårørendes omgivelser forventer, kan det risikere at give den unge en følelse af at andre ikke forstår dem, at der er noget galt med dem og at de ikke fortsat bør belemre deres familie eller nære pårørende med hvad de føler. 

________________________________________________

Jeg er glad for at se, at hjælpen ikke behøver være mere en et klik væk.

Jeg kunne ikke lade vær med at ligge mærke til, at organisationen typisk først tilbyder hjælp 4-6 måneder efter dødfaldet er sket. Det er noget de gør fordi man mener, at det først rigtigt går op for den unge, at den døde ikke kommer tilbage efter et halvt års tid. Så dér er behovet for hjælp størst.

Jeg husker, at det først gik, sådan rigtig op for mig, at min far var borte måneder efter han var sovet ind. Tiden op til husker jeg ikke så meget. Jeg tror jeg var i en tilstand af chok, selvom jeg godt længe havde vidst han var syg.

I min historien om Kaya, vil fokus være på det "tabsorienterede" arbejde, Det at bearbejde de svære følelserne, ved at få sat ord på. Og at slippe af med følelsen af ensomhed.