Som pædagog
kan man rent metaforisk indtage forskellige positioner i forhold børn i et
læringsrum. Bergstein og Poulsen
beskriver tre former for læringsrum, der kan vælges ud efter hvilket didaktiske
overvejelser man har gjort sig i forhold til en given undervisningssituation.
Efter barnet
Pædagogen
giver plads til spontan leg og naturoplevelser, og træder først frem hvis
børnene stiller spørgsmål eller har brug for værktøj eller materialer.
Her er
det barnets interesser der afgør både indhold og form i læringsrummet.
Foran barnet
Ved at tegne
og fortælle eller sætte aktiviteter og lege igang, bevæger pædagogen sig foran
barnet. I placeringen foran barnet, er undervisningens indhold og form udvalgt
af pædagogen og børnene har altså ikke nogen åbenlys indflydelse på
undervisningen.
Ved siden af
Flytter
pædagogen sig hen ved siden af barnet, indledes der et samarbejde med barnet om
formen og indholdet i undervisningen. Pædagogen oplever nu sammen med barnet,
man kan sige det er som at finde en god balancegang mellem at gå foran og
bagved.
Pædagogens placering i forhold til produktet
Når man skaber
et produkt, så udvælges formen på det ofte efter, hvad man vurdere der mest
effektivt vil formidle, et særligt indhold til den valgte målgruppe. Derfor er
man som afsenderen placeret foran barnet.
Hvis produktet
er en børnebog, så har pædagogen der læser bogen op, muligheden for at skifte
mellem to placeringer i læringsrummet, foran og ved siden af.
Hvis
pædagogen udvælger særlige dele af bogen, at snakke med barnet om under
læsningen eller bagefter, er placeringen foran.
Men hvis
pædagogen både udvælger, men også giver plads til at følge barnets interesse under
læsningen, så kan man sige at pædagogen bevæger sig ved siden af barnet.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar